Stenvej 2, 4990 Sakskøbing

+45 5485 3931

post@data-larsen.dk

Generelle betingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

§ 1. GENERELT

Enhver leverance mellem parterne finder sted på grundlag af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

§ 2. TILBUD

Tilbud er kun bindende for sælger i 10 dage med mindre andet angivet.
Tilbud skal accepteres skriftligt af køber.

§ 3. BETALING

Betaling skal som standard ske senest 8 dage efter leveringen. Der kan dog være betalingsfrister som aftales individuelt.
Betaling skal finde sted ved med fakturaen vedlagte FI-nr
Betales købesummen ikke rettidigt beregnes morarenter på 1,5 % af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen. Betaling af morarenter afskærer ikke sælger fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.
Køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af købers forhold.
Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af sælger.
Betalingspåmindelser tillægges et gebyr på kr. 200,00.
§ 4. EJENDOMSFORBEHOLD
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil betaling har fundet sted med tillæg af påløbne renter og omkostninger.
§ 5. LEVERING OG FORSINKELSE
Levering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber.
Levering til køber sker for købers regning og risiko.
En overskridelse af leveringstiden med x dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende betragtes som rettidig levering, hvorved køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for sælger.
Såfremt forsinkelse ved leveringen skyldes, at sælger er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed, ansatte, fuldmægtige eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Sælger påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering.
Begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 3 måneder.
§ 6. EMBALLAGE
Sælger skal påse, at ydelsen emballeres forsvarligt. Såfremt køber måtte have særlige krav eller ønsker i forbindelse med emballering, skal dette meddeles sælger skriftligt, inden aftalens indgåelse.
§ 7. MANGLER
Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af varerne fra sælger.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består.
Hvis køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.
Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for sælgers regning inden rimelig tid. Sker dette ikke er køber berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Har køber ikke inden 12 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

§ 8. MISLIGHOLDELSE

Ved købers misligholdelse er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.

§ 9. ANSVARSBEGRÆNSNING

Et erstatningskrav over for sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.
Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab, som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Sælger skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som sælger ikke er herre over.
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.

§ 10. LOVVALG OG VÆRNETING

Aftalen er underkastet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved Sø- og Handelsretten i Nykøbing Falster.

§ 11. Nyhedsbrev

Når du som erhvervskunde har modtaget faktura fra Datalarsen&co har vi samtidig tilmeldt dig vores nyhedsbrev, som du vil modtage ca 1-2 gange om måneden. Du kan til enhver tid afmelde denne service. Afmeld nyhedsbrev her.

§ 12. Priser mv.

Alle priser er excl. moms og fragt. Der tages forbehold for trykfejl samt eventuelle prisændringer og udsolgte varer. Alle priser reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks hvert år den 1. februar.

§ 13. Særlige forhold

Data-Larsen & Co Aps (DLC) standard Ubiquiti setup.
Ubiquiti Unifi installation leveres som standard i en Cloudbaseret løsning, administreret i DLC’s eget hostingcenter.
Dette setup give DLC adgang til udstyret, og vedligeholdelse vedr. firmware udføres af DLC. Ønskes ændringer i systemet kan DLC derfor tilbyde en god og hurtig servicering.
Al adgang og drift logges på vores sikkerhedslogserver.
I standardløsningen giver vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke 3. part adgang til vores installationsoplysninger eller administrationskoder.
Ønskes der adgang til 3. part, kan udstyret kun leveres som en lokal administreret løsning. Denne type løsning kræver DLC’s adgang til en lokal pc/server for opsætning og vedligeholdes af firmware bortfalder i leverancen.
Ønsker 3. part adgang bortfalder DLC’s normale drift- og vedligeholdelses garanti på 1 år.

 2016 © Data-Larsen & Co ApS | CVR: 35 64 55 43

Start typing and press Enter to search